Jeg rejser til Paris

Jeg rejser til Paris. Hold op, hvor jeg glæder mig. Jeg har aldrig været i Paris før, har faktisk aldrig været i Frankrig. Så jeg er utrolig spændt på at opleve den smukke by. Jeg rejser afsted med min veninde. Vi tager afsted den 7 februar, og er hjemme igen den 10 februar. Så det er en lille kort tur, men forhåbentlig kan vi nå og opleve en her del alligevel. Vi har reserveret os ind på et hotel, som hedder Hotel Emile, som lyder til at lægge ret centralt med gåafstand til næsten alle seværdigheder.

Men da jeg eller min veninde aldrig har været i Paris, må i endelig sige til, hvis i har nogle ting i synes vi skal se/opleve, hvor vi skal spise, og sådan. I skal nok få en opdatering, når jeg er vendt hjem, og ellers må i endelig følge med på min instagram. Kan lige linke til den her.

Musiktilføjelser

Jeg sidder lige nu i en bus, og lytter til musik, for det gør jeg faktisk altid i offentlig transport. Men der kunne jeg tilfældigvis se, at James Blake har udgivet et nyt album, og det fik mig altså til at sidde her og skrive det her indlæg. Håber i kan lide det.

James Blake har i dag udgivet et nyt album, og wow, hvor er det godt. Jeg synes James Blake er så dygtig, og han er fuldstændig hans egen. Intet af hans musik minder om noget fra andre. Jeg har hørt om ham live, og dengang anede jeg ikke hvem han var. Jeg havde kun hørt hans musik nogle få gange, men ikke sådan at jeg havde tænkt over hvem han var. Men han skulle varme op til en koncert med Kendrick Lamar, som foregik i Royal Arena. James Blake var sket ikke en jeg havde særlige store forventninger til, idet jeg ikke rigtig kendte til hans musik. Men da han gik af, var jeg faktisk fuldstændig blæst bagover, og jeg har hørt så meget af hans musik siden da. Han var simpelthen så god live. Han havde virkelig styr på både lys, bas og selve musikken, og så synger han også bare så godt. Jeg synes i skulle tage et lyt til alt hans musik, og især hans nye album. Jeg elsker det.

Jeg hørte forleden (det må være igår faktisk) DR P3 i radioen. Jeg hører nemlig rigtig meget radio, når jeg er på arbejde haha. Men jeg hørte musikchefens program, som kører fra 12-14 i hverdagene. Musikchefen (Mathias Buch Jensen) har en gang i mellem besøg af kendte musikere, og igår havde han altså besøg af Lewis Capaldi. Ham var jeg dog lidt forelsket i i forvejen, men det blev jeg da godt nok endnu mere, efter jeg hørte ham live i radioen. Han har sådan en lækker stemme. Hans musik er lidt sørgeligt på nogen punkter, men sådan noget hører jeg også en gang i mellem. Min musik er meget blandet. For ligesom jeg elsker sådan noget stille og rolig musik, så elsker jeg også musik som for eksempel det Kendrick Lamar laver, som er mere i over i rap, og lidt voldsommere musik.

Freja Kirk har i dag også udgivet en ny sang. Hun har udgivet 3 sange indenfor kort tid. Freja er en rigtig dygtig sangerinde, og jeg synes hun gør det rigtig med hendes sangtekster også. Hendes to andre sange er “Fine Things” og “Lost Intention”. Hun er et lyt værd.

“Waiting” har I denne uge været P3´s uundgåelige, hvilket altså betyder, at det er den sang, der bliver spillet mest på radioprogrammet. Så den har jeg altså hørt meget, men det synes jeg bestemt ikke har gjort noget, for sangen er virkelig god. KIAN er en meget ung herre, jeg tror kun han er 16 år, og har altså skrevet musik siden han var 14. Når man hører sangen, skulle man sket ikke tro, at hun kun var så ung. Han er så dygtig, og har virkelig forstand på at skrive musik, og selvfølgelig også på at synge.

Benal er en dansk rapgruppe, som for mig blev rigtig populær i 2018. Rapgruppen består af Benjamin og Albert. I november udkom deres nyeste album, som hedder: “Benjamin og Albert”. Albummet synes jeg har været en succes, og især deres numre “Tænker lidt på dig”, “Nu Her” og “Lampeskærm”. Jeg synes Benal gør det rigtig godt, og også live. Jeg hørte dem kort på Smukfest, hvor jeg blev meget overrasket, og jeg kunne godt tænke mig at høre dem endnu en gang.

Katinka er en kunstner jeg for nylig har opdaget. Hun har en speciel sangstemme, og den fanger mig på en eller anden måde. Tag et lyt.

Hvem er jeg egentlig?

Det her indlæg kommer meget sent i forhold til, hvornår jeg startede den her blog op. Bedre sent end aldrig ikke? Haha. Ej, det er fordi, at jeg har tænkt på, at jeg da egentlig aldrig har fået præsenteret mig selv. I kender mig jo egentlig kun under navnet Greensuede, og ud fra hvad jeg har delt på dette netværk.
Men jeg hedder altså Frederikke Nielsen, og jeg er 20 år gammel (21 til marts hæhæ). Jeg dimitterede i sommers fra STX, så jeg går lige nu og holder sabbatår, hvor jeg faktisk bare arbejder. Jeg arbejder for PostNord, hvor jeg kører rundt med både post og med pakker. Det er nu et dejligt job. Til februar skal jeg starte i skole på EUDS. Det er et lille 10-ugers forløb, hvor jeg altså lærer alt omkring at kunne stå i en butik. Man kan sige det er en slags handelsskoleuddannelse, bare på meget kort tid. Jeg har nemlig en lille drøm om at, jeg på en eller anden måde kommer til at kunne arbejde med tøj eller med sko. For som i nok har kunnet fornemme ud fra mine tidligere indlæg, går jeg altså utrolig meget op i fashion, og jeg går utrolig meget op, hvad for noget tøj jeg selv går i. Det er blandt andet også en af grundene til, at jeg har opstartet denne blog. Jeg vil rigtig gerne kunne dele ud af inspiration. Jeg søger selv inspiration fra så mange blogs, youtubevideoer og aller mest instagram. Jeg gør også selv en del brug af instagram. Jeg kan ikke huske om det før er nævnt, men så bliver det nævnt igen. Bloggen her vil omhandle en masse inspiration til jer derude, hvilke rejser jeg begiver mig ud på, min tanker og egentlig bare generelt hvad jeg sådan går og laver, og hvad jeg lige har brug for at dele med jer.

Jeg håber rigtig meget, at i derude, kan bruge noget af det jeg deler ud af, og jeg håber at i vil følge med. Jeg er lidt en travl kvinde i øjeblikket, men jeg vil prøve at opdaterer så meget som muligt.